Frøenes og urternes mangfoldighed. Klik for store billeder.
Offentlige haver og andre besøgshaver

På vores årsmøde 2005 blev vi enige om at lave en liste over de private og offentlige haver, hvor interesserede kan se nogle af Frøsamlernes gamle sorter.
I 2007 når vi kun at beskrive de offentlige haver. Alle er medlemmer af foreningen.

På Sjælland:

1) Frilandsmuseet, 2800 Lyngby: Periodehaver ved flere af husene, enkelte historiske planter inkl. flere gamle sorter af Virginsk tobak og bondetobak. Frøsamlernes kontaktperson: gartner Lars Birch.

2) Gartneri Toftegård, 4600 Køge: Gårdbutik, plantesalg, tomat- & chili smagedag søndag 9. september 2007. Flere af Frøsamlernes peber- og tomatsorter og andre spændende ting. Frøsamlernes kontaktperson: gartneriejer Lene Tvedegaard.

3) Hele sommeren kan man på Odsherreds Kulturhistoriske Museum i museets have (Annebjerggård Hovedgård, Nykøbing Sj.) se de arter af planter, som Bronzealderens bønder dyrkede. De smukke bede med mønstre inspireret af helleristninger er tilsået med ældgamle arter som spelt, enkorn, hestebønne, nøgen byg og dodder. Anledningen er museets store Bronzealderudstilling, "Solens Land" (5. maj - 31. oktober 2007), hvor man helt exceptionelt kan se "Solvognen", der er fundet ikke langt herfra.

Frø til "Bronzealderens kulturplanter" er  doneret af Frøsamlerne. Planternes vækst kan følges på hjemmesiden for museumshavens "lugekoner".

I Jylland          På Samsø