Frøenes og urternes mangfoldighed. Klik for store billeder.
Kurser i 2013: Begynderkurser og Forårskurset

Éndagskurser i frøsamling for begyndere - og lidt øvede, og dem der gerne vil dele deres viden med andre

Følgende kursus er annonceret:
søndag 13. januar i København
(kan være overtegnet, tilmeld dig hurtigt!)
søndag 03. februar i Køge
søndag 03. februar i Randers

Flere oplysninger og tilmeldingsadresser her.

(Vi vil gerne holde et kursus på Fyn men har endnu ikke fundet undervisere til vinteren 2013.)

Alle kurserne er gratis ud over eventuel forplejning. Kurserne er også åbne for ikke-medlemmer. På kurserne vil vi koncentrere os om følgende områder:

  • Grundlæggende botanisk viden om bestøvning og renholdelse af sorter
  • Håndværket: høst, tørring, rensning og opbevaring af frø
  • Den genetiske og kulturelle arv: hvilke sorter og hvilke historier vil vi bevare?
  • Foreningens arbejdsredskaber: Frølisterne og adoptioner

NB: Vi vil meget gerne få optrænet et større korps af undervisere - og undervisnings- assistenter - og opfordrer jer, der har været medlem i enkelte år, har prøvet med forskellige slags frø, har deltaget i begynder- eller andre kurser, til at melde jer som føl på et af disse kurser! Spørg evt. efter kørselsgodtgørelse.

Weekendkursus 15.-17. marts 2013

Vi afholder vores årlige Forårskursus fra fredag aften (spisning) til søndag eftermiddag på Lundsgaard lidt udenfor Fåborg. Der vil være sengepladser i
enkelt-, dobbelt- og flersengsværelser, samt mulighed for at deltage i programmet og nogle af måltiderne uden overnatning.

Programmet er endnu ikke fastlagt men vi regner med:

  • Nytteplanternes historie i Danmark fra Bronzealderen - i billeder

  • Høst, tørring, rensning og opbevaring af frø - i teori og praksis

  • Praktiske oplæg: Hvordan man folder egne frøposer, laver frø-sigte-bakker m.m.

  • Frøpolitik: Hvad sker der med EUs frølovgivning, den der har gjort en del af vores arbejde ulovligt? Hvordan har frøsamlere, økobøndere, forbrugere og andre organiseret sig i Europa for at "befrie frøene"?

  • Og selvfølgelig Det Store Frø-bytte-orgie!

Vi regner med at have detaljerne klare til tilmeldinger midt i januar.

For andre arrangementer i 2013, også Årsmødet, se her.

07-12-2012