Frøenes og urternes mangfoldighed. Klik for store billeder.
Medlemsarrangementer i 2013

Lokale frøbytte-møder:
"Den Københavnske Frøsamlerklub" arrangerer endnu et komsammen for alle interesserede medlemmer:
Sommerfest i lokalgruppen for København og omegn, 4. juni om eftermiddagen/ aftenen. Kontakt foreningen for detaljerne.

 28.-29.-30. juni: Kulturbotanisk ekskursion til Bornholm. Indkvartering på vandrerhjemmet i Svaneke. Heldagstur til Hammershus, hvor vi vil besøge det nye projekt med registrering af Hammershusklippens særlige flora (ca. 10% af den danske flora, flere meget sjældne arter) - formidling af et af landets fineste lokaliteter for reliktplanter, "levende fortidsminder" - og udvikling af særlige metoder til pleje og bevaring af dette unikke botaniske og kulturhistoriske område.

Lørdag aften 29. juni på vandrerhjemmet får vi et lysbilledeforedrag v/arkæolog og kulturformidler Anna Andréasson, Malmö, om Havearkæologi - og reliktplanter set i arkæologisk perspektiv. Hvad kan vi vide, hvordan får vi den viden frem, hvor sikre kan vi være?

Feltbotaniker og frøsamler Torsten Krienke tager med - så vi har en superkyndig leder til de andre ture, vi kan tænke os. Ertholmene? Helligdomsklipperne? Almindingen?

Tog- og færgeforbindelser gør det muligt at ankomme fredag aften efter arbejdstiden fra Sjælland, Fyn og Århus. Det er også muligt at rejse hjem sent søndag aften eller tidligt mandag (i Ystad 7.50). Men måske vil nogle af os gerne bruge lidt flere dage på øen? Tilmeldinger modtages.

Programmet og oplysninger om overnatning, pris og transport kan læses her.

Lørdag d. 10. august kl. 14-17: Havebesøg i Holstebro Urtehave: Spisehave-rundvisning og kursus. Mange af os har ønsket at se Anders og Toves have i fuld flor. I haven dyrkes 400 forskellige spiselige afgrøder (sorter). Havens grund- principper er: økologisk, æstetisk, naturligt og nyttigt. Der tages frø af ca.100 nytteplanter og haven er adoptant for en del sorter for Frøsamlerne. 20.-21.-22. september: Årsmøde 2013 i Odsherred. Generalforsamlingen, frøbytte og ekskursioner til lokale landskaber og projekter. Vi regner bl.a. med en tur med naturvejleder Jørgen Stoltz: "Landskabsforståelse og vilde planter" ved Nekselø Bugt, og besøg hos grøntavler Søren Wiuff og hos Æbleværkstedet "Nonnetit".

 

 

22.05.2013