Frøenes og urternes mangfoldighed. Klik for store billeder.

                                                                                                                                   Hellum 28.4.2013
Kære Connie Hedegaard,

Lad mig starte med at præsentere os: Vi er foreningerne Frøsamlerne og Praktisk Økologi. Vores arbejde for truede nytteplanter kan sammenlignes med WWF's arbejde for truede dyrearter.

Vi ved, at du nu har fået DG SANCOs forslag til ny forordning om handel med og produktion af frø og  andet planteformeringsmateriale på dit skrivebord. Fra pressemeddelelser på nettet ved vi også, at de 27 kommissærer tager stilling til den videre behandling af forslaget den 6. maj.

Selv om vi ikke har haft muligheder for at se det endelige forslag, kender vi hovedindholdet fra de to tidligere udkast.  Vi har fulgt debatten og behandlingen nøje, også selv deltaget i den, bl.a. gennem NaturErhvervs Dialogforum hvor Frøsamlernes forkvinde Lila Towle deltager. Der er foreløbig intet, der tyder på, at det endelige forslag er væsentlig anderledes end udkastet fra november.

Som vi læser udkastet fra november, er det
udarbejdet med udgangspunkt i ønsker og krav fra det industrialiserede landbrug og de agrokemiske firmaer. De sidstnævnte står for halvdelen af  frøsalget på globalt plan.

For dem er udgangspunktet ophavsret til frøene, stort udbytte, ensartethed, og dermed effektivitet og maksimal indtjening. De ønsker sorter med ensartet udseende og ensartede egenskaber som modnings-tidspunkt osv. Deres mål er vækst, gerne monopol, og maksimal indtjening, kan det se ud til, når man kikker nærmere på de forslag, de har fået igennem. Det er legitime ønsker for  et industrialiseret landbrug og de firmaer, som er forbundet med det, og de har haft held med at få sine krav igennem. Ikke mindst fordi de tilsyneladende har haft tæt forbindelse til DG SANCO undervejs.
Se bl.a. http://corporateeurope.org/open-letter-conflicts-interest-seed-industry-national-expert-seconded-dg-sanco

Sammen med Europas mange små familielandbrug, helt små frøfirmaer, og folk der arbejder med udvikling af både gamle nye og sorter til glæde for forbrugere og vores alles mad og vand, har vi også fremført vore legitime ønsker og krav, men er ikke blevet hørt. De mange gamle sorter (ofte kaldet landracer eller arvesorter) og dermed biodiversiteten er ikke bare truede men i stor grad dømt ude.
Forbrugerbehov og -rettigheder leder man også forgæves efter i et forslag, som netop er udarbejdet af det direktorat som forbrugerspørgsmål hører ind under.

Frøsamlere og hobbydyrkere er undtaget fra den nye lovgivning, så længe vi holder os indenfor havelågen eller nøjes med at bytte frø. Bevæger vi os udenfor og vil sælge vore frø for at opnå vores formål om bevaring og vedligehold af frø og plantematerialer, skal vi som alle de andre små aktører på markedet efterleve de samme regler som den agrokemiske industri. Regler hvor bureaukrati og høje afgifter på forhånd udelukker os. Her er ikke tale om fair behandling af alle aktører på området, men om urimelige forhindringer for at varen frø kan flyde frit på det åbne marked.

Vi vil derfor på det kraftigste, opfordre dig til at stemme nej til at forslaget går til videre behandling.

Obligatorisk registrering af alle sorter der skal i handelen
Alle sorter som skal markedsføres udenfor eget land, skal igennem den helt store certificeringsproces og registreres på EUs sortsliste - med tilhørende afgifter (de fulde omkostninger) og krav til pakning og mærkning, som er meget arbejds- og udgiftskrævende. Krav som typisk ikke kan imødekommes af de helt små familiefirmaer, som sælger egne frø til havefolk og nicheproduktioner.
Enhver kan i princippet få certificeret sine frø efter de gældende regler, men udgifter og papirarbejde gør muligheden fiktiv.
For os vil kravet på kort sigt betyde begrænsninger i udbuddet af sorter i vore haver. De største tab bliver en fattigere biodiversitet og færre plantegenetiske ressourcer ud over de små aktører, der må dreje nøglen om. 

Forenklet registrering. Hvis frøene kun skal markedsføres nationalt, er der mulighed for en enklere registrering på de nationale sortslister, den såkaldte "Officially Recognised Description",  (Article 10) hvor man baserer beskrivelsen på tidligere beskrivelser, uofficielle undersøgelser og praktiske resultater.
Det påståede formål er at komme de gamle sorter (landracerne) til hjælp, det reelle snarere inddæmning og kvælning.  Ud over at der igen er tale om en tidkrævende opgave, er der nogle helt uacceptable begrænsninger i form af bestemmelser om tidsfrist og geografisk oprindelse.

Tidsfrist.  Sorter som ikke var på markedet på det tidspunkt forordningen træder i kraft, kan ikke registreres, og må dermed ikke markedsføres.
For os betyder det som for alle andre, at hvis vi som enkeltpersoner skulle ønske at markedsføre en sort vi har liggende i skuffen opdage en ny gammel sort (det sker hele tiden) eller ligefrem udvikle en ny sort, kan man vælge mellem at glemme det eller blive kriminel.

Geografisk begrænsning.
Den godkendte officielle beskrivelse skal indeholde oplysninger om frøets  oprindelsesregion, og må kun produceres og vedligeholdes i oprindelsesregionen (Article 82). Den vil i mange tilfælde være svært at afgøre, desuden har mange af disse sorter typisk være dyrket i forskellige områder i generationer.
Og stadig er arbejdet med at få egne sorter registreret for dyrt og arbejdskrævende og ganske umuligt for små producenter. Bæredygtige sorter, klimatilpassede gennem generationer, som oftest dyrket uden sprøjtemidler og kunstgødning og dermed tilhørende belastning af vand og CO2 vil derfor forsvinde.
For Frøsamlerne betyder disse begrænsninger, at vi kan glemme alt om genoplive gamle arter, f.eks. de ærter og bønner vi pt. er i gang med at opformere i forbindelse med et forskningsprojekt. Mange af dem har været kendt siden 1800-tallet, men er forsvundet fra markedet da de ikke egner sig til industriel avl. De fleste er særdeles velsmagende og velegnede til hobbybrug men absolut en niche og næppe noget for frøindustrien.

Alternativet
Vi ønsker os en "tredje vej", en helt ny kategori frø og planteforædlingsmaterialer, som ikke skal registreres men selvfølgelig mærkes med ophavsmand og betegnelsen "uregistreret" e.l. Forbrugeren kan jo selv bestemme om hun vil købe dem.
På denne tredje vej skal alle markedets aktører behandles fair og lige, hvad enten vi som frøsamlere vil dele nogle af vore gamle sorter med andre for en beskeden afgift. De må gerne avle videre på dem. Eller det drejer sig om en landmand eller frøavler der gerne vil sælge eller forære små partier af deres egne frø væk, begge dele er umuligt med den foreslåede forordning.
Endelig bør det også være muligt at markedsføre andet end "sorter", hvor ensartethed er en nødvendighed, der bør også være plads til populationer dvs. frø, hvor resultatet netop ikke er ensartet men med naturlige variationer.

Af alle disse grunde synes vi, at dette forslag til forordning er for mangelfuldt, og vil opfordre dig til at sende det retur til DG SANCO.
Vi glæder os til et helt nyt forslag. Et forslag, hvor man tydeligt kan spore et helt andet grundlag, hvor kvalitet er andet end produktivitet, bæredygtighed ikke kun er økonomisk bæredygtig, biodiversitet er nødvendig for at sikre den fremtidige fødevareproduktion og klimaændringerne eksisterer.

Hvis der er brug for uddybning af vore synspunkter, beder vi dig kontakte undertegnede.
 
Venlig hilsen
Inger Heyerdahl
e-mail inger.heyerdahl@gmail.com
tlf. + 45 30 63 88 75
adresse: Engsigvej 144, DK-9740 Jerslev J